Teori til bilkørekort

Teori

Den første gang du møder til teori undervisning vil du få udleveret en lektionsplan som nøje beskriver hvad du skal igennem for at få et bil kørekort.

Vores teoriundervisning til bil foregår med en rigtig teorilærer og ikke med computer undervisning, hvilket giver dig den bedste mulighed for at bestå din teoriprøve.

Her vil du kunne se at bilteorien og den praktiske kørsel følger hinanden, således at når du f.eks. til teori har lært om motorveje, vil du efterfølgende komme ud og få kørelektioner på motorvej. Dette sikrer en god indlæring.

Det er et lovkrav at man følger lektionsplanen nøje. Med andre ord så skal man have modtaget den praktiske undervisning på vej i det foregående emne før man modtager næste teorilektion. Kan du ikke nå dette inden dit teorihold har den pågældende lektion er du velkommen til at springe over på et andet teorihold, i hvilken som helst af vores trafikskoler.

Lovkrav:

Der skal gennemgås mindst 8 teorilektioner.

Inden tilmeldning til teoriprøve, skal der gennemføres et trafikrelateret førstehjælpskursus. Dette kan gøres gennem Tip Top Trafik.

Du skal have lavet en lægeattest hos din egen læge, husk at medbringe pasfoto til lægen.

Du afleverer førstehjælpsbeviset, lægeattest samt kopi af dit borgerkort (sygesikringsbevis) til din kørelærer. Som så afleverer overnævnte sammen med din ansøgning om kørekort til Borgerservice når så det er godkendt henter din kørelærer det igen, og i kan nu sammen bestille en teoriprøve. 

Teoriprøve

Når du har gennemgået lektionsplanen kan du gå til teoriprøve. Den kan tidligst aflægges 1 måned før du fylder 18 år.

Prøven foregår hos Politiet og er en billedprøve med 25 billeder, hvor du skal svare ja eller nej. Der er op til 4 spørgsmål til hvert billede. Du må have fejl i 5 billeder.

Der er nogle svære tests på nettet som du kan prøve gratis Teoritesten