Generhvervelse af kørekort

 

Priser København.                          Priser Aarhus.                                 Undervisnings LOGIN

Generhvervelse

Generhvervelse vil sige at dit kørekort er ubetinget frakendt, og at du ikke har et kørekort nu. Du skal bestå en køreprøve, for at få det igen.

En køreprøve vil sige at du skal bestå en teoretisk og en praktisk prøve. Det der er omtalt på denne side er gældende for personer, der har haft kørekort i mere end 3 år ved forseelsen. Ellers skal du gå til siden særlig kørerundervisning.

Papirgangen

Det er vigtigt at du får papirgangen i orden, så du ikke skal rende forgæves på Borgerservice. Så følg nedenstående:

Du kan gå på Borgerservice 4–5 måneder før din frakendelse udløber, og ansøge om generhvervelse af kørekortet. På borgerservice udfylder du en ansøgning om kørekort, du skal medbringe pasfoto samt pas. Borgerservice sender den til Politiet, til videre godkendelse. Du vil modtage den med posten fra Politiet. Når du har fået din ansøgning tilbage, er du velkommen til at tage et billede af forsiden og den side hvor borgerservice har stemplet og sende det til info@tiptoptrafik.dk, så vi kan tjekke at alt er i orden. Det sker ofte, at der er fejl i godkendelsen.

Du kan gå til teoriprøve, 3 måneder før frakendelses tiden udløber og praktisk prøve 1 måned før. Du vil så få tilsendt dit kørekort.

ANT – Kursus

Har der været alkohol indblandet i frakendelsen, skal du deltage i et ANT – kursus. Kurset “Alkohol, narko og Trafik” består af 4 moduler af 2,5 times varighed. Kursusprisen ligger typisk på 2.500,00 kr.

Den bedste måde at finde et kursus der passer dig med tid og sted, er at Google det. Når du har dit kursusbevis, skal du gå til Borgerservice og få stemplet det ind i din ansøgning om kørekort, så er du klar til at gå til teoriprøve.

Teori prøve

En teoriprøve består af 25 billeder, hvor der kan være op til 4 svar til hvert enkelt billede. Der må være fejl i 5 billeder.

Er der mere end fem fejl, er prøven ikke bestået.

Der afholdes teoriprøver i alle Politikredse og man kan selv vælge hvor det er, husk at få adressen ved bestilling så du kommer det rigtige sted hen. Afsæt en times tid. Læs vores vedlagte materiale. Du begynder at køre når vi ved hvor og hvornår du skal til prøve, du bedes første gang du har kørelektion have læst den teknikseddel du har fået udleveret, så du kan blive overhørt i stoffet som man skal kunne til selve prøven. Typisk har man 1 – 2 kørelektioner inden prøven, men dette bedømmer du sammen med kørelæren.

Praktisk prøve

Til praktisk prøve har Politiet afsat 60 min., det er nu sjældent at den varer så længe.
Til praktisk prøve vil Politiet se, om du kan køre bil på betryggende måde og høre dig i noget om bilens teknik.
Praktisk prøve aftales direkte med kørelæren.

 

Skulle du have et spørgsmål i kontortiden vedrørende generhvervelse er du velkommen til at kontakte os på 3536 3536. Uden for kontortiden på hverdage kan vigtige spørgsmål rettes til:

  • København: Poul Møller 26 92 12 34    Dog senest kl 18.00 Ikke Week End
  • Aarhus: Stig Søndergaard 40 14 05 85 Dog senest kl 18.00 Ikke Week End

Vi håber, at dette har givet dig hjælp og at du har lyst til at tage din køreprøve hos Tip Top Trafik.

Med venlig hilsen
Niels Andersen
Indehaver af Tip Top Trafik