Teori

Særlig køreundervisning

Særlig køreundervisning foregår på alm. teorihold. Og kan ikke gennemføres på weekend-kursus. Den første gang du møder til teori vil du få udleveret en lektionsplan, som nøje beskriver hvad du skal igennem for at få kørekort.

Her vil du kunne se at teorien og den praktiske kørsel følger hinanden. Således at når du f.eks. til teori har lært om motorveje, vil du efterfølgende komme ud og køre på motorvej. Dette sikrer en god indlæring.

Det er et lovkrav at man følger lektionsplanen nøje. Med andre ord så skal man have modtaget den praktiske undervisning på vej i det foregående emne før man modtager næste teorilektion. Kan du ikke nå dette inden dit teorihold har den pågældende lektion er du velkommen til at springe over på et andet teorihold.

Der er et lovkrav om at modtage teoriundervisning, (8 lek).  Du skal ikke gennemføre manøvrebane og køretekniskkursus. Men du skal op til en almindelig teoriprøve. Der består af en række lysbilleder hvor du maksimalt må have 5 fejl.

Teoriprøve

Når du har gennemgået lektionsplanen kan du gå til teoriprøve. Prøven foregår hos politiet og er en billedprøve med 25 billeder, hvor du skal svare ja eller nej til en række spørgsmål.

Prøven varer ca. 45 min.